Pædagogik

Pædagogiske principper og værdier i Adelaide.

Dagtilbuddets værdier:

Tryghed        Omsorg        Rummelighed        Faglighed.

Initiationens pædagogiske arbejde er bygget op omkring de grundlæggende værdier. Værdierne genspejler sig i den måde, som ansatte omgås børnene, forældre og hinanden som kolleger på.

Dagtilbuddets pædagogiske principper:

Vi ønsker at give alle børn mulighed for at udvikle sig med alle de muligheder, som hver enkelt barn har.

At styrke barnets tro på sig selv ved at anerkende barnet, som et selvstændigt individ.

 Ved at udfordre barnet i hverdagen, i forhold til alder og udvikling.

Ved gensidig respekt og inspiration, at give plads og udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

Ved at støtte barnet i dets selvstændighed. Barnet skal vide, at vi værdsætter og støtter det.

Ved at arbejde med ”Fri for mobning” og danne positive relationer mellem børnene.

Ved at være troværdige og tydelige voksne.

Dagtilbuddets pædagogiske praksis:

Dagligdagen i Adelaide vuggestue og børnehave er tilrettelagt, således at den tager udgangspunkt i det enkelte barn og samtidig skaber er fællesskab og et sted at ”høre” til. Vi arbejder i små og store gruppe, som veksler mellem aldersopdelt og aldersintegreret. Børnenes forskellige aldersniveau har stor betydning for det enkelte barns læring, da de små lærer af de store og de store lærer at drage omsorg for de mindre børn. Børnene deltager i praktiske gøremål i løbet af dagen, for bl.a. at opleve at være betydningsfuld i et fællesskab. At være / blive selvhjulpet er af stor betydning for barnets selvtillid og give lyst og styrke til at lære mere. Derfor arbejder vi med gøre børnene selvhjulpne med bl.a., at klare tøj af og på, især inden overgangen til skolen.

Børnene er ude hver dag. I vuggestuen ofte på små ture i området, men også ture til strand og skov. Børnehavebørnene er ofte på længere ture, og de kommende skolebørn har deres egen gruppe med ture m.m. Vigtigheden i at børnene kan udfolde og udvikle sig motorisk, har stor betydning for deres sociale udvikling fremover både i børnehaven og skolen.

Arbejdet med ”fri for mobberi” har stor betydning for børnenes indgang til at lære empati og respekt for andre. I Adelaide vuggestue og børnehave er det en integreret del af hverdagen med børnene.

Vi har taget udgangspunkt i vores tidligere lærerplan, som bestyrelsen har godkendt. Vi har løbende dialog med bestyrelsen omkring vores pædagogiske praksis, samt kvalitet i børnehøjde.