Sygdoms politik

 

Syge børn må naturligvis ikke afleveres i vuggestuen.

Syge børn defineres, som børn der har feber, er utilpasse, og/eller som ikke kan deltage i dagligdagens almindelige aktiviteter.

Personalet giver ikke medicin, men dette kan dog fraviges i forbindelse med kroniske sygdomme. Ved medicingivning skal der foreligge en klar instruks fra egen læge.

Beholderen skal have letlæselig påskrift med oplysninger om barnets navn, medicinens art, den ordinerede dosis og hvor hyppigt det skal gives.

Vi følger vejledningen fra den kommunale læge og de instrukser der står i pjecen "Smitsomme sygdomme hos børn" udgivet af Sundhedsstyrelsen.