Udeaktiviteter

EXKURSIONER:

Ture ud af huset prioriteres højt specielt ture i naturen, museer og udstillinger besøger vi mest med Bjørnebanden. Vores  nærmiljø byder på mange forskelligartede muligheder, som vi benytter os flittigt af. Derudover planlægger vi også længere udflugter, for hele tiden at give børnene nye oplevelser. Selv om hver stue planlægger egne ture, arrangeres der yderligere ture på tværs af stuerne. Desværre kan vind, vejr og sygdom forårsage at en planlagt tur må aflyses / udsættes. Af praktiske gruppe tager vi ikke på længere ture med blebørn. 

LEGEPLADSEN:

Vi har en dejlig stor legeplads. Den bruger vi dagligt! Forår og sommer er vi naturligvis mere ude end om efteråret og om vinteren. Det er en legeplads med mange muligheder for fantasi, gemmeleg, cykling og også mere organiseret leg så som olympiade, sanglege og sjipning m.m. Periodevis har vi 1  - 2 skoledrenge, som kommer og spiller fodbold med de børn, der har lyst.